0.00 (0 votes)

UNOkaffebars tiende blogopslag

 

TO LÆSKENDE NYHEDER, SOM DU KAN NYDE HOS OS I SOMMERVARMEN

Forår og sommer er en dejlig årstid. Ingen tvivl om at denne årstid har været længe ventet. 
Vi har længtes efter, at døre og vinduer igen kan stå åben hele dagen igennem. Fornemmelsen af byens summen med alle dens lyde og stemninger er simpelthen en ganske unik oplevelse, når man som os opholder sig indenfor i butikken det meste af dagen.

Henover februar og marts har Jonas brygget og udviklet på 10-12 forskellige teer, som skal blive til to nye isteer i kaffebaren.
 Hvilke teer der præcis er velegnet til formålet har Malene, som er vores te ekspert fra butikken i Aalborg haft et ganske godt kendskab til. De har derfor i tæt samarbejde fundet frem til sommerens to nye ’iste fling’.

Det er blevet til to super dejlige isteer og vi vil selvfølgelig gerne dele en opskrift her på bloggen med dig, så du selv kan brygge den derhjemme og nyde den en varm sommerdag.


OPSKRIFTEN PÅ: RØD SOMMER ISTE MED ET TWIST

1 L kold kogt vand
26 g urtete ’7 skønne frugter’
6 g Frisørens te
3-4 spsk. god honning
Evt. friskpresset citronsaft
Frisk mynte

Du skal bruge en glas - eller plastik kande med låg.

FREMGANGSMÅDE

Begge slags teer kommes løst ned i vandet. Husk at vandet både skal være kogt og koldt, inden teen tilsættes.

Stil vand og te minimum 24 timer i køleskab, hvorefter den sigtes gennem et kaffefilter.
 Nu smages teen til med honning og eventuelt frisk citronsaft.

SERVERING

Fyld et stort glas med isterninger 
og godt med frisk mynteblade. Hæld nu den friske røde iste henover. 
Voila - homemade ice tea.

TIP


Vil du have sommer isteen sparkling, kan der når teen serveres, tilsættes en smule Fever-Tree Tonic vand.

 

BAG OM JONAS

 

Jonas Andersen er 27 år, uddannet kok og har siden 2014 arbejdet som barista, idé- og produktudvikler hos UNOkaffebar. Jonas elsker mad og går aldrig i vejen for at testsmage :)
– At ”nørde” med gode råvarer er fantastisk, for det er det vi gør hver eneste dag. Vi tester og smager, holder varerne op mod hinanden og retningen er der enighed om. Smag og kvalitet er i fokus og det er en fed følelse, når gæsterne kommer og komplimenterer det vi laver. Så har vi jo lykkedes med egen indsats, og hele idéen om ’de gode råvarer’ bare generelt gør en forskel, fortæller Jonas.

– Indimellem skal man jo også selv ud og se, hvad der sker på kaffe fronten. Sidst gik min tur et par dage til én af vores største kaffeleverandører, for at lære mere om selve ristningen af kaffe og de mange forskellige kaffeprofiler. Det er professionelle folk, der hver dag har deres fulde opmærksomhed på “det sorte guld”, og der bliver ikke gået på kompromis med kvalitet og arbejdsprocesser. Det er sindssygt spændende, fortæller Jonas.

– Kaffe er nu både en levevej og hobby for mig. Det mest skelsættende i mit liv venter dog lige rundt om hjørnet. Jeg skal være far for første gang, fortæller Jonas med stor glæde i stemmen. Jonas bor til dagligt i Hjørring sammen med sin kæreste Elisabeth og verdens bedste bonusbarn, Sebastian.

 

FRU RONNE BY UNOKAFFEBARS FORANDRING OG UDVIKLING

 

UNOkaffebar købte i september 2017 te- og kaffebutikken Fru Ronne, i Aalborg, og indrettede den med en lille kaffebar. Butikken har adresse i Reberbansgade, som er et område, der har pendant til latinerkvarteret i Aarhus. Et kvarter med sjæl og atmosfære. 
Igennem det sidste halve år har butikken været igennem en stor forandring og ganske flot udvikling.

Vi har på nuværende tidspunkt testet langt de fleste af de hundrede teer, som findes i butikken. De er smagt op mod hinanden, leverandør mod leverandør og økologi har især haft vores fokus. Hele 20 procent af teerne i Fru Ronne by UNOkaffebar er i dag økologiske. På kaffeområdet har vi også udskiftet lidt hen ad vejen. Specialkaffe fra mikroristeri fylder i dag en overvejende del af hylderne, hvilket vi regner med får lov til at udvikle sig endnu mere henover sommeren. Vi har en stor viden og ’know how’ om kafferne, og det vil vi selvfølgelig gerne vejlede vores kunder om. En del virksomheder og kontorer bruger os i dag som leverandør af kaffe og te.

Vi ønsker at sætte fokus på de gode råvarer i form af kaffe og te. Og gerne i samarbejde med de nordjyske restauranter, som gerne vil højne oplevelsen for deres gæster på den “afsluttende del” af måltidet.
 Ofte hører vi kunder, familie og venner omtale en perfekt aften med mad i top, vin eller safte som er tilpasset menuen perfekt, men hvor kaffen ikke får samme fokus og opmærksomhed, og dermed giver en skæv oplevelse. Dét fokus og den udvikling vil vi gerne være en del af og dermed være leverandør på kaffe, som komplimenterer desserten, kagen, osten eller hvad det end måtte være, der afsluttes med.

 

BAG OM OM MALENE

 

Malene Mortensen er 34 år og uddannet danser. Oprindeligt er hun fra Aalborg, men har danset og boet en del år i København. Malenes smag og næse for gode råvarer har bragt vejen forbi Peter Beier Chokolade og det berømte konditori La Glace. Begge steder har Malene fungeret i stillingen som Souschef. Hun er i dag gift med Rasmus og mor til Villy og Augusta. Siden 2016 har butikken Fru Ronne haft fornøjelsen af Malenes kreative evner og sans for gode råvarer.

– At arbejde med te, kaffe og specialprodukter er rigtig spændende, siger Malene.

– Jeg kan godt lide at vejlede vores kunder. Når der bliver købt lækre kaffebønner eller te af høj kvalitet, så skal det også brygges korrekt! Jeg vil gerne vejlede vores kunder og give min viden videre, så de får det maximale ud af de produkter der bliver købt hos os. Derudover har vi kun top lækre produkter i butikken. Det er vigtigt for mig, at kunne stå inde for alt det vi sælger i butikken! Intet er tilfældigt eller fyld produkter. Vi er en specialbutik og det skal kunne mærkes og ses på kundebetjeningen og vejledningen, samt på de varer som vi lægger i posen eller gavekurvene, fortæller Malene.

 

TEASER TIL NÆSTE MÅNEDS BLOGOPSLAG

 I næste måneds blogopslag sætter vi fokus på madspild i kaffebaren og præsenterer dig for en ny "mælkedreng" i klassen.

 


  

0.00 (0 votes)

UNOkaffebars niende blogopslag

 

VI NØRDER MED NYHEDER PÅ BRØD- & KAGEFRONTEN

Vi elsker at nørde og produktudvikle, og lige nu er det på bage fronten. I den seneste tid har vi arbejdet på nye kager og brødtyper til kaffebaren.

En lækker karamelsnitte, svampet banankage og rødbede muffins har vi nu prøvetestet og smagt en hel del gange. Vi glæder os til at få alle disse lækre nyheder ud i kagemontren i kaffebaren, så du kan smage dem.

Derudover har brød-nørderne ”leget” med alt fra chiafrø, kamutmel, abrikos til havtorn. Det er blevet til to nyheder på brødfronten, som har fået navnene ’Vendelbo’ og ’Havtorn’. Bag nyhederne ligger der mange timers ”leg” og nørderi. En proces som både er sjov og udfordrende, men vi elsker det! Som noget af det vigtigste på brødfronten, er en god aktiv surdej, vandtemperaturen og et vågent øje med æltetiden.

Sidst men ikke mindst har vi også udviklet et nyt knækbrød, som har fået navnet Rugknæk.

 

KØB BRØD MED HJEM

Alt vores bagværk kan købes med som To Go, hvad enten du skal nyde en UNObolle til din frokost eller blot mangler brødet til aftenens måltid, som måske står på tapas eller burger. Vi har efterhånden en del gæster, som bestiller brødet til fødselsdage, fester og lignende arrangementer. Derudover kan du også købe vores hjemmelavet pesto og specialiteter med hjem.

 

 

NYHED PÅ VEJ – VI LØFTER SLØRET I NÆSTE BLOGOPSLAG

… Men vi kan allerede nu afsløre, at det er noget som kommer på hylderne inden længe!



 


0.00 (0 votes)

UNOkaffebars ottende blogopslag

 

MÆLK ER IKKE BARE MÆLK

Hos UNOkaffebar i Hjørring og butikken i Aalborg, Fru Ronne by UNOkaffebar, gør vi alt for at få den bedste oplevelse ned i koppen.

Her har den økologiske sødmælk fra dag ét været en sikker vinder, og helt naturligt det vi kører som standard mælk hver evig eneste dag. Den er cremet og har god naturlig sødme. Dog har andre mindre fedtfattige mælketyper efterhånden fundet vej til kaffebaren. 

Men det er ikke hvilken som helst sødmælk vi bruger! Inden for økologi findes der et meget bredt udvalg af god mælk, men ikke alle egner sig lige godt. Både sødmen og syrligheden er meget forskellig i mælken, og spiller en vigtig og ikke uvæsentlig rolle. Derfor tester vi ofte på, om der er kommet nye eller andre mælke til, som komplimenterer vores kaffe endnu bedre. 

 

MÆLK - INTOLERANT OG ALLERGI

Mange fravælger den traditionelle komælk. Enten pga. allergi eller en grundlæggende stillingstagende til animalske produkter. Sammen med vores leverandører har vi fundet et par gode erstatninger. Alle produkterne er selvfølgelig nøje udvalgte i forhold til, hvad der smager bedst i den økologiske espressokaffe, som vi bruger! 

Så husk at sig i baren, når du bestiller, hvis vi skal lave din kaffe på en anden mælk end denne lækre og cremede økologiske sødmælk.

 

UNOBRØDET, SOM BAGES FRA BUNDEN HVER MORGEN

UNOkaffebars helt egen brød nørd og - entusiast bager ud fra den samme filosofi og tankegang, som kaffebaren bygger på. Nemlig godt håndværk, gode råvarer og en høj kvalitet, som vi mener og er overbevidst om, giver den bedste smag og oplevelse.
Sara David Jørgensen møder ind hver morgen klokken 6, hvor dagens produktion af alt det gode brød begynder. Her har økologien også vist sig at være det vi ledte efter, for at få brød med dybde, karakter og en langt bedre smag.

Sara udtaler følgende; ”I vores bageri, bager vi brød og boller af økologisk stenvalset mel. Vi bruger nogen af de ældre kornsorter som Emmer, Ølandshvede, Purpurhvede samt Spelt. Ved at bruge økologisk stenvalset mel har man bevaret flest vitaminer og mineraler, som er med til, i samarbejde med surdej, at give vores brød mere fylde og karakter. Vi tror på, at med langtidshævet fuldkornsdeje, får vi  flere aromastoffer i brødet, da mælkesyrebakterierne har fået lov til at udvikler sig og dermed tilføre gode næringsstoffer til vores krop.”

Psst! Vi kan røbe, at vi lige nu går og nørder med en lille hemmelig på brød siden.


   

0.00 (0 votes)

UNOkaffebars syvende blogopslag

 

KAFFEBAREN ER BLEVET OPFRISKET

Vi har startet det nye år, 2018, med en opfriskning af kaffebaren. Væggene er malet og små hyggelige interiør-emner, har fået plads i kaffebaren. Det er vigtigt, at vi prøver at forny os, men én ting lover vi dog stadigvæk at beholde – og det er hyggen.

Vores te reol står også helt skarpt, og vi kan nu præsentere mange spændende teer.

JAZZ JAM & TAPAS

Torsdag den 8. februar inviterer HMF og UNOkaffebar til musik, tapas og vin! Fra klokken 19.00-21.00 er der Jazz Jam på plakaten hos UNOkaffebar! Allerede fra klokken 18.00 laver vi TAPAS CHARCUTERI og der vil være mulighed for at smage forskellige super vine fra Oliver og Bjerregaard. Har du sikret dig en plads?

 

NYHEDER I VENTE

Der arbejdes stadig på højtryk med vores private label kaffe. Og da vi ikke vil gå på kompromis med kvalitet og smag, kommer det til at tage en rum tid endnu.

Omkring brød og kager er der også spændende nyt på vej. I øjeblikket prøvebager vi på Sachertorte (UNO way), karamel chokolade snitte og cheesecake. Derudover arbejder vi på en lille hemmelighed, som du godt kan glæde dig til!


0.00 (0 votes)

UNOkaffebars sjette blogopslag

 

JULEN VARER LÆNGE...

Det sjette blogopslag og dermed også det sidste i dette år, skal handle om både nyt og gammelt. Forhåbentlig har julefreden indtaget dit hjem, som vores! Tid sammen med familie og venner, krydret med god mad og lækker kaffe.
 Hos os har det været en ekstra travl tid, med opstart af ny butik i september, efterfulgt af julens travlhed og hygge. Vi vil gerne indrømme, at disse helligdage hvor begge butikker har været lukket, har været tiltrængt - 'Big time'.

 

HAPPY NEW YEAR!

Ja om præcis to dage er det nytår og året 2018 står for alvor for døren! Året kommer for os til at indeholde flere spændende projekter. Fru Ronne by UNOkaffebar i Aalborg vil koncentrere sig om nye økologiske teer. Vi får besøg af et par store tehuse og vil smage os igennem dem alle, for derefter at udvælge nye spændende teer, til vores i forvejen store udvalg. 
I 2017 fik vi fornøjelsen af at erhverve os 12 teambassadører - de vil også hver især skulle smage sig igennem rigtig mange teer.

I november - og december måned produktudviklede vi sammen med vores kaffeleverandør, Kaffemekka, på en ny kaffe. Den lancerer vi også her først i det nye år, vores helt egen privatelabel, UNOkaffe. Det er en kaffe som kommer til at kunne købes i både Hjørring og Aalborg butikkerne.
 Med kaffen i hånden vil vi også gerne tilbyde flere forretninger, foreninger, kontorer og andre virksomheder en stærk kaffeleverance med fokus på kvalitetsprodukter. Hvis det har din interesse med et bud på kaffe og måske også te til firmaet, må du gerne give os et ring.

UNOkaffebar i Hjørring kører ind i sit sjette år og trænger til at blive frisket lidt op med maling, tapet og lidt nyt interiør. Det glæder vi os rigtig meget til! Vi går derfor frisk i gang midt i januar. Ligeledes har kaffebaren også fået et par nye ansigter bag disken.




FLERE HJERTEBØRN

De mange forskellige hjemmebagte brødtyper har stor betydning for vores lille virksomhed. Der er igennem de få år sket enormt meget og vi er stolte af vores signatur brød. På nuværende tidspunkt har vi produktudviklet otte slags UNObrød og et par nye er i udviklingsfasen. Senest er der ansat en medarbejder som har fuld fokus på brødet, og hvis hjerte også banker for håndværket og de gode råvarer. Der kommer helt sikkert også til at ske mere spændende nyt på dette område i kaffebaren. Glæd dig, det gør vi!




ET ØNSKE OM...

Som nævnt ovenfor er der flere spændende projekter og tiltag i støbeskeen for året 2018! - Og med det i tankerne, vil jeg og mit personale gerne ønske jer alle et godt & lykkebringende nytår! Vi ser frem til endnu flere besøg af dig i det nye år, som venter forude!


0.00 (0 votes)

UNOkaffebars femte blogopslag

DET SØRME, DET SANDT, DECEMBER!

 …ja om præcist en uge er det den 1. december! Måneden som er forbundet med dejlige traditioner og ikke mindst masser af hygge med dem, som vi har kær!
Hos os begynder julehyggen også at sprede sig & du kan nu få ’jul’ i koppen og på tallerkenen! Smagen af kardemomme, kanel, nellike, vanilje, allehånde, honning.. Ja vi kunne blive ved! Smagen af jul er bare noget ganske særligt!

 

KENDER DU EN SOM SKAL FORKÆLES I JULEDAGENE?

Hvis du gør det, har vi den helt rigtige kalendergave – hvad enten man er til kaffe, te eller noget helt tredje!

Hos vores søsterforretning, Fru Ronne by UNOkaffebar, har du blandt andet haft mulighed for at købe en kaffe - eller te julekalender, så dagene op til den 24. december kan nydes med 24 forskellige slags lækre te eller kaffe!

 

      

Forkælelse kan fortolkes på mange måder! Man kan for eksempel nyde en god og varm kop kaffe eller te med noget lækkert til, imens man læser en god bog, ser en god film eller i selskab med den eller dem som man har kær! Så hvis du mangler noget lækkert til at komme i koppen eller på tallerken, kan vi sammen finde det helt rigtige til din smag!


Glædelig december måned fra din lokale kaffebar!

 


0.00 (0 votes)

UNOkaffebars fjerde blogopslag

KALENDEREN SIGER NOVEMBER LIGE OM LIDT

Vi går ind i november måned om ganske få dage, hvilket betyder at det tidligere på dagen bliver mørkt – ja allerede om eftermiddagen, og ikke mindst følger der et koldere vejr med. Udover mørket og kulden, som pakker sig ned omkring os i Danmark, er det også tid til at hygge os endnu mere sammen med dem, som vi har kær! Ja hygge er noget vi i Danmark er kendt for og elsker! Men hvad er definitionen på hygge egentligt? Hvis du spørger os, mener vi at hygge blandt andet opstår, når man er sammen med dem man holder af og nyder noget lækkert i koppen eller på tallerkenen.

...SÅ ER DET JO SNART DECEMBER!

Ja december måned ligger og lurer lige rundt om hjørnet. Adventsdagene falder alle i december måned i år, hvilket betyder at du har lidt over en måned til at forberede dig til den 1. december, hvis en du har kær måske skal forkæles med en pakkekalender eller adventskalender. Så hvis du mangler hjælp eller inspiration til køb af disse eller måske firmajulegaver, kan UNOkaffebar og Fru Ronne by UNOkaffebar tilbyde en løsning, så hvert enkelte gaves indhold, størrelse og pris er sammensat efter dit ønske og behov! For en gave i december måned betyder noget helt specielt, da alle som bekendt ved at julen er hjerternes fest!

TE AMBASSADØRER

Hos vores søster forretning, Fru Ronne by UNOkaffebar, har vi fået te ambassadører! De har til opgave at smage og bedømme den te som Fru Ronne by UNOkaffebar har stående på hylderne, da vi begge steder kun ønsker at give dig den bedste oplevelse, ved at sikre at kvaliteten og smagen er helt i top!

Vi glæder os til sparring, inspiration og mange nye te-oplevelser. Du kan allerede til december på Facebook forvente at se og høre mere om teen, fra en flok engagerede te entusiaster!

SPÆNDENDE NYT PÅ KAFFE-FRONTEN

Først i november skal vi som noget helt specielt til at cuppe vores helt egen specialkaffe. Det sker i samarbejde med én af Danmarks allerdygtigste og bedste kaffeeksperter. Kaffen brander vi under navnet “by UNO” og kommer i første omgang kun på hylderne hos UNOkaffebar i Hjørring og Fru Ronne by UNOkaffebar i Aalborg. 

 

Er du på udkig og glad for god kaffe? Leder du eksempelvis efter en firmaløsning, er vi helt klar på opgaven!


0.00 (0 votes)

UNOkaffebars tredje blogopslag

Fru Ronne i nye klæder

Hvis du har fulgt lidt med på UNOkaffebars Facebook- & Instagram-side, har vi allerede der røbet, at UNOkaffebar midt i september 2017 overtog, kaffe og the forretningen, Fru Ronne i Aalborg.

 

Vi laver lidt om, og giver butikken lidt nyt tøj på, og supplerer med en kaffebar oven i hatten, så du kan sidde og nyde noget lækkert i koppen og ikke mindst på tallerkenen. Forretningens navn bliver derfor Fru Ronne by UNOkaffebar, og åbningsdagen bliver torsdag 28. september 2017.

 

Fru Ronne by UNOkaffebar kan tilbyde alt fra specialkaffe og -the, til chokolade, vin, specialiteter og økologisk most. Forretningen i Aalborg er derfor både en kaffebar og en the salon, hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten og smagsoplevelsen, for at sikre at du kun får det bedste inden for begge verdener.


Abonnent hos Fru Ronne by UNOkaffebar

Hos Fru Ronne by UNOkaffebar kan du blive abonnent på et eller alle tre af vores abonnementer, som enten består af kaffe, the eller urtethe. Herunder kan du se, hvordan oktober måneds abonnementer ser ud.

Pigerne har også det sorte bælte i...

Står du og mangler den perfekte værtsgave? Så har pigerne hos Fru Ronne by UNOkaffebar det sorte bælte i, at lave de flotteste gaveløsninger til dig!

 


0.00 (0 votes)

UNOkaffebars andet blogopslag

Favorit kaffen i koppen

UNOkaffebars andet blogopslag, som er det du nu er i gang med at læse, omhandler hvilken kaffe på UNOkaffebars menukort, som er Marians, Julies og Lines favorit. Ja for baristaerne bag kaffebaren er om nogen dem, som har smagt på, hvad kaffebaren kan tilbyde af lækre kaffevarianter. Det er ikke blot for at sige, at de har smagt på hver enkelte af dem, men for at vide, hvordan hver enkelte skal smage. Derved kan de også beskrive dem til dig, vores gæst, som måske overvejer at prøve noget nyt end det sædvanlige, som muligvis er blevet din favorit.

Min favorit!

Min suveræn bedste kaffe!
 Så spørger du nok, hvad spændende er der i dét? Når jeg nu fortæller dig, at det er en helt Plain filterkaffe. Den kan enten være blid og sød eller have meget fine smagsnoter af blomst og citrus. Jeg elsker en lysristet Etiopisk Yirgacheffe, hvor syrligheden er fremtræden. Ikke brandvarm, men en smule afkølet så kaffens aromaer får lov til at træde i karakter.

- Marian, ejer af UNOkaffebar


Jeg har været ansat på UNOkaffebar siden den åbnede i november 2012, og har derfor (naturligvis) smagt RIGTIG meget kaffe.

Det er meget sæsonpræget, hvad jeg foretrækker, tror jeg.... Om sommeren er jeg ret vild med vores Iskaffe Latte, med lidt rørsukker og om vinteren er jeg mere til en Flat White, som minder om en Café Latte, blot med mindre mælk i.

 - Julie aka. Jules

For 3 år siden var jeg så heldig at få et job hos UNOkaffebar.
 På daværende tidspunkt var der dog kun én kaffe for mig. Nemlig en Iskaffe, med halv kaffe i.

Jeg kunne faktisk ikke lide kaffe, da jeg startede hos UNOkaffebar. Men igennem mit arbejde som barista blev jeg introduceret for en masse forskellige slags kaffe, og herigennem blev jeg mere og mere glad for at drikke kaffe.

I dag kan jeg drikke alle slags kaffe, men vi har alle en favoritkaffe, og min er en Flat White, lidt som en Café Latte, mindre mælk - mere smag af kaffe.
 Det lyder måske ikke af meget, men det er en fantastisk kaffe!
 Størrelsen er passende, samt mængden af espressokaffe og mælk er helt perfekt, efter min mening.

- Line

Kaffehylden

Vi har landets bedste kaffe stående på hylderne i kaffebaren og det benytter vi os i særdeleshed af. Faktisk hver eneste dag. Ikke kun for at nyde kaffen, men også for at testsmage og idéudvikle på anvendelsesmuligheder og nye sammensætninger.


Vi har alle en mening om kaffen. Om den er mørk, blid, rund, syrlig og så videre. Det mest fascinerende er dog forskelligheden i, hvilke smagsnoter vi hver især kan smage og dufte i kaffen.

Det er ganske enkelt fuldstændig fantastisk, at få lov til at arbejde med KAFFE på den her måde!

- Baristaerne bag kaffebaren


0.00 (0 votes)

UNOkaffebars første blogopslag

Markedsføringsøkonom praktikant hos UNOkaffebar


Hej! Jeg hedder Katrine Klokkerholm Kristensen, og har i 12 uger siden ultimo januar været i praktik som markedsføringsøkonom hos UNOkaffebar. Praktikforløbet var et led i min uddannelse, som jeg færdiggjorde i juni måned 2017, på Professionshøjskolen University College Nordjylland.

Hvis du har fulgt lidt med på UNOkaffebars Instagram- og Facebook-side, har du kunne se noget af det jeg i min praktikperiode, har stået for i samarbejde med ejeren af UNOkaffebar, Marian Hjermitslev. Med en uddannelse som markedsføringsøkonom, bliver man specialist i at arbejde målrettet og systematisk med en virksomheds markedsføring.

Jeg har under mit praktikforløb hos UNOkaffebar sikret mig en forståelse samt viden om det at være markedsføringsøkonom, ved at arbejde, kommunikere og formidle professionelt med kollegaer, gæster og andre interessenter for virksomheden. Jeg er efterfølgende blevet fastansat som marketingsassistent/-medarbejder for UNOkaffebar, så jeg er fortsat stadig en del af det skønne og dygtige team som står bag UNOkaffebar!


Hvorfor en blog?

Under praktikforløbet fik jeg idéen om, at UNOkaffebar skulle have en blog via deres hjemmeside. De har en masse spændende kaffeleverandører, samarbejdspartner, events, opskrifter og bruger lækre råvarer, som gør at de har en masse spændende ting, som de gerne vil dele og fortælle dig, deres gæst om. Marian og jeg var ude i om det var et nyhedsbrev virksomheden skulle gøre brug af, som kommunikationsform. Vi blev dog hurtig enige om, at et nyhedsbrev sjældent bliver læst og oftest blot anses som endnu en mail i mailboksen. En blog er i stedet et frivilligt tilvalg, som du kan gå ind og læse, når du har tid og lyst. Der kommer ’Friskbrygget fra UNOkaffebar’ den sidste fredag i måneden, hvor nogle af de tidligere nævnte emner og lignende bliver drøftet, som vi håber i vil læse og gøre brug af! Hvis du følger med på UNOkaffebars Facebook-side, vil vi fortælle dig, når der er ’Friskbrygget fra UNOkaffebar’, så følg endelig med der!


’Friskbrygget nyheder fra UNOkaffebar’ – hvad er det kort fortalt?

Det er jo bare kaffe!
?!

Med de bedste hensigter, vil vi skabe interesse, nysgerrighed og flotte billeder, så du kan fornemme "duften" og atmosfæren i kaffebaren.
 Her kommer du til at se og læse om, hvad vi går og laver bag den store Espressomaskine, spændende nyheder, månedens kaffe fra Estate Coffee og Kaffemekka. Indimellem kommer der små videoer med Latte Art, hvor vi også vil berøre de forskellige bryggemetoder der er på kaffe. Derudover vil vi også fortælle dig om, hvorfor vi bruger økologi i kopperne, ej at forglemme brødet! - Én af vores helt store passioner. Sidst men ikke mindst dem som leverer de suverænt bedste kaffebønner, til kaffebaren!

Vi kan forhåbentlig med vores blog, fylde dig med et større kendskab til, hvad der rør sig i din lokale kaffebar. Kort sagt; 

”Come inside we have coffee and cookies”

Katrines favorit kaffe

Jeg ELSKER kaffe! Kaffe har så mange smagsfacetter – den kan have noter af bitterhed, blomster og så kan den være afrundet og blød. Min favorit kaffe er og bliver dog UNOkaffebars Café au lait, men jeg kunne dog sagtens nævne endnu flere! Hos UNOkaffebar er kaffe ikke bare kaffe. Nej de nørder med det på den fede måde, så gæsterne virkelig får den bedste og ikke mindst samme gode oplevelse, hver gang de besøger dem! Hyggeligt er det også, og det er jo bare et ekstra plus, at man kan nyde sin lækre kaffe i dejlige og hyggelige omgivelser i Hjørring midtby – med noget lækkert på tallerkenen, som for eksempel deres lækre UNObrunch eller en af deres hjemmebagte UNOboller! Derudover synes jeg, at UNOkaffebars koncept om at være en kaffebar med stort B-A-R og ikke en Café, er super fedt! Det indbefatter, som navnet indebærer, at man selv bestiller og henter det man har bestilt i baren! Som de også selv skriver flere steder i kaffebaren; ”We have the kindest SELV SERVICE in the whole world”. Jeg var fan før, og er det stadig!

this website is driven by coffee, love and HoCo web