0.00 (0 votes)

UNOkaffebars første blogopslag

Markedsføringsøkonom praktikant hos UNOkaffebar


Hej! Jeg hedder Katrine Klokkerholm Kristensen, og har i 12 uger siden ultimo januar været i praktik som markedsføringsøkonom hos UNOkaffebar. Praktikforløbet var et led i min uddannelse, som jeg færdiggjorde i juni måned 2017, på Professionshøjskolen University College Nordjylland.

Hvis du har fulgt lidt med på UNOkaffebars Instagram- og Facebook-side, har du kunne se noget af det jeg i min praktikperiode, har stået for i samarbejde med ejeren af UNOkaffebar, Marian Hjermitslev. Med en uddannelse som markedsføringsøkonom, bliver man specialist i at arbejde målrettet og systematisk med en virksomheds markedsføring.

Jeg har under mit praktikforløb hos UNOkaffebar sikret mig en forståelse samt viden om det at være markedsføringsøkonom, ved at arbejde, kommunikere og formidle professionelt med kollegaer, gæster og andre interessenter for virksomheden. Jeg er efterfølgende blevet fastansat som marketingsassistent/-medarbejder for UNOkaffebar, så jeg er fortsat stadig en del af det skønne og dygtige team som står bag UNOkaffebar!


Hvorfor en blog?

Under praktikforløbet fik jeg idéen om, at UNOkaffebar skulle have en blog via deres hjemmeside. De har en masse spændende kaffeleverandører, samarbejdspartner, events, opskrifter og bruger lækre råvarer, som gør at de har en masse spændende ting, som de gerne vil dele og fortælle dig, deres gæst om. Marian og jeg var ude i om det var et nyhedsbrev virksomheden skulle gøre brug af, som kommunikationsform. Vi blev dog hurtig enige om, at et nyhedsbrev sjældent bliver læst og oftest blot anses som endnu en mail i mailboksen. En blog er i stedet et frivilligt tilvalg, som du kan gå ind og læse, når du har tid og lyst. Der kommer ’Friskbrygget fra UNOkaffebar’ den sidste fredag i måneden, hvor nogle af de tidligere nævnte emner og lignende bliver drøftet, som vi håber i vil læse og gøre brug af! Hvis du følger med på UNOkaffebars Facebook-side, vil vi fortælle dig, når der er ’Friskbrygget fra UNOkaffebar’, så følg endelig med der!


’Friskbrygget nyheder fra UNOkaffebar’ – hvad er det kort fortalt?

Det er jo bare kaffe!
?!

Med de bedste hensigter, vil vi skabe interesse, nysgerrighed og flotte billeder, så du kan fornemme "duften" og atmosfæren i kaffebaren.
 Her kommer du til at se og læse om, hvad vi går og laver bag den store Espressomaskine, spændende nyheder, månedens kaffe fra Estate Coffee og Kaffemekka. Indimellem kommer der små videoer med Latte Art, hvor vi også vil berøre de forskellige bryggemetoder der er på kaffe. Derudover vil vi også fortælle dig om, hvorfor vi bruger økologi i kopperne, ej at forglemme brødet! - Én af vores helt store passioner. Sidst men ikke mindst dem som leverer de suverænt bedste kaffebønner, til kaffebaren!

Vi kan forhåbentlig med vores blog, fylde dig med et større kendskab til, hvad der rør sig i din lokale kaffebar. Kort sagt; 

”Come inside we have coffee and cookies”

Katrines favorit kaffe

Jeg ELSKER kaffe! Kaffe har så mange smagsfacetter – den kan have noter af bitterhed, blomster og så kan den være afrundet og blød. Min favorit kaffe er og bliver dog UNOkaffebars Café au lait, men jeg kunne dog sagtens nævne endnu flere! Hos UNOkaffebar er kaffe ikke bare kaffe. Nej de nørder med det på den fede måde, så gæsterne virkelig får den bedste og ikke mindst samme gode oplevelse, hver gang de besøger dem! Hyggeligt er det også, og det er jo bare et ekstra plus, at man kan nyde sin lækre kaffe i dejlige og hyggelige omgivelser i Hjørring midtby – med noget lækkert på tallerkenen, som for eksempel deres lækre UNObrunch eller en af deres hjemmebagte UNOboller! Derudover synes jeg, at UNOkaffebars koncept om at være en kaffebar med stort B-A-R og ikke en Café, er super fedt! Det indbefatter, som navnet indebærer, at man selv bestiller og henter det man har bestilt i baren! Som de også selv skriver flere steder i kaffebaren; ”We have the kindest SELV SERVICE in the whole world”. Jeg var fan før, og er det stadig!

Rating

Recipe Rating

Users' reviews

Log-in to add review

this website is driven by coffee, love and HoCo web